Facebook Pixel tracking code

Et par ting at se efter for at forbedre din kommunikation med din hund.

Speaking in dog | at snakke hund
=

Vuf, vuf! Vov, vov! Hvad prøver din hund at fortælle dig? Selvom i ikke taler samme sprog, vil du blive overrasket over hvor meget du og din hund kan forstå hinanden.

Hop til…

    Kommunikation med din hund er afgørende for at opbygge et sundt og godt forhold.

    Her er et par ting at se efter for at forbedre din kommunikation med din hund:

    Tal!

    Din hunds gøen kan fortælle dig meget om hvordan den har det. Vær opmærksom på både tonen og hyppigheden. En dyb tone, såsom knurren, indikerer typisk vrede eller aggression. Dette er din hunds måde at sige “lad mig være i fred” eller “hold afstand.” En højere tone betyder det modsatte; “Det er sikkert at komme tættere på.” Hyppigheden er også vigtig når du prøver at forstå din hund. Kort og hyppig gøen kan både betyde at din hund føler at noget er galt eller at den er begejstret. Man er derfor nødt til at kigge på resten af hundens kropssprog.

    Hold øje med halen

    De kan være korte, lange, krøllede, lige, fluffy eller hårløse ーja, vi snakker om halen. Halen er nøglen til at forstå din hunds temperament, men det er kun én kommunikationsmetode og bør ikke ses isoleret. Mange hundeejere kan nemlig fejlfortolke, hvis de kun kigger på halen. En hale der svinger fra side til side er et tegn på lyst til at interagere, ikke nødvendigvis spænding eller iver. Hvis halen er “høj” kan det signalere tillid, mens en hale mellem benene betyder at den er nervøs eller bange. En hale der svinger hele kroppen er kode for venlighed, iver og engagement.

    Vis os de tænder!

    Det er vigtigt at være opmærksom når din hund viser sine tænder. En hund der krøller sine læber i en snerren, leder ikke efter venner. Den viser at du skal holde dig væk eller holde afstand. Snerren er et tydeligt tegn på aggression eller frygt. Men hvis du kan se din hunds tænder, når munden er åben og tungen falder ud, betyder det sandsynligt, at din hund er i godt humør og vil lege med dig.

    Interesseret i mere om tænder? Så læs vores artikel om kæledyrs tandpleje og hvad du kan gøre.

    Sagde du noget?

    Ligesom haler kommer ører i alle former og størrelser ーnogle spidse, nogle flagrende, nogle store og nogle små. En hunds ører kan indikere årvågenhed, nervøsitet, angst, aggression, bare for at nævne nogle. Hvis din hunds ører er fremad, så er den opmærksom og interesseret i hvad der sker. Dette betyder ikke nødvendigvis venlighed. For at kunne forstå hvordan din hund har det, er du også nødt til at kigge på andre tegn, såsom øjnene og munden. Øre vendt tilbage kan betyde alt fra lykke til stress til frygt. Du skal derfor også bruge andre signaler her for at forstå, hvad din hund forsøger at fortælle dig.

    Se ind i mine øjne

    Hvis du er genert eller flov, så har du en tendens til at undgå øjenkontakt, ikke? Det samme er sandt for din hund. Selvsikre og dominerende hunde er ikke bange for at få øjenkontakt. Øjenkontakt er derfor en god måde at etablere din rolle som leder af flokken. Når din hund undgår øjenkontakt med en fremmed hund, og samtidig viser det korrekte kropssprog, er det for at afværge en potentielt farlig situation. Hvis din hunds øjne er runde eller mandelformede og bløde, med en udvidet pupil, så er den social, selvsikker og venlig. For at kunne forstå din hund er du nødt til at opfange og evaluere alle disse tegn. Hunde har personligheder, ligesom vi har, så med tiden vil du kommer du til at forstå din hunds kropssprog og forstå hvad det betyder.

    My Peterinarian

    My Peterinarian handler ikke kun om at give dit kæledyr motivation eller opmærksomhed når du ikke har tid. Når du vælger os har du en dyrlæge der kigger efter dit kæledyr. Skriv til os i dag!

    Kontakt Os

    Vi bruger cookies til at give dig en bedre oplevelse. Ved at gennemse accepterer du vores brug af cookies.